Totalt redesign af hjemmeside til DANA Technology
DANA-Technology ApS er en dansk ingeniørvirksomhed med base i Tommerup på Fyn. De udvikler og producerer avancerede forarbejdningsmaskiner til fødevare- og petfood-industrien – med mere end 150 års samlet brancheerfaring og alt fra rådgivning og layoutdesign til komplette nøglefærdige produktionslinjer til producenter over hele verden.
Opgaven var at give deres produkter et stærkere fokus på en ny hjemmeside. Det skal være nemt at forstå, hvordan maskinerne virker, og hurtigt at danne sig et overblik over deres features.
Det er et kæmpe stort ansvar at skabe en virksomheds hjemmeside! Så der er altid et stort usynligt forarbejde, inden vi overhovedet begynder at tænke i design og udtryk.
Kristian på ordene, jeg på billederne
Jeg har løst opgaven sammen med Kristian Frost. Kristian er min fantastiske wingman, der støber kuglerne, spidser vinklerne og skriver teksterne. Jeg laver det visuelle: design, film og foto.
Alle film og fotos på siden har jeg også fået lov at lave – faktisk gennem et samarbejde med DANA, der går helt tilbage til 2017.
Overblik og dynamik
Overskuelighed og flow har været centrale i designprocessen. Allerede på forsiden præsenterer en sektion de mest innovative og spændende proceslinjer fra DANA Technology.
Dynamik har i den grad været et kernefokus. Designet må ikke blive statisk – for hverken DANA eller deres maskiner er statiske. Derfor sker der hele tiden noget nyt, jo længere ned på siden man kommer, så man bliver overrasket og får lyst til at udforske mere.
Står du med en lignende opgave? Læs mere om videoproduktion, erhvervsfoto og webdesign – eller book 30 minutter med mig.




