Om Holy Cow Media
... og mig Kasper Orthmann Andersen
Holy Cow er ikke dit typiske full service reklamebureau med projektledere, mellemledere og hr-afdeling. Ganske ofte kommer du ikke engang til at tale med andre end mig – og det er faktisk en skam. For resultaterne er næsten altid summen af flere mega dygtige og søde folk, som jeg trækker på, lige så snart opgaven byder sig. Det kan være strategiske overvejelser ift. målgruppen, tekstforfatning, indtalen af speak, redigering og colourgrade af film, programmering af hjemmesider, grafisk design osv osv.
Mit højeste ønske er at tilbyde noget der er anderledes – noget der ikke bare er stangvare og produceret på samlebånd – noget hvor relationen til kunden er vigtig. Vigtig fordi det skal være fedt at arbejde sammen. Det skal være sjovt at løse opgaverne.
Jeg har over 15 års erfaring som webdesigner, og næsten lige så mange med grafisk design, og jeg holder mig konstant ajour med både trends og den tekniske udvikling. Mine kunder beskriver mig som professionel, kreativ og ligetil. Jeg er altid lyttende i forhold til kundens ønsker, og sammen diskuterer vi målgruppe, budskab og udtryk. Det skal være klart for alle parter, hvad målsætningen er, og det er mit mål at overgå jeres forventninger.
Fordi design og billeder i min optik hænger uløseligt sammen, kastede jeg mig for en del år siden hovedkuls over fotografgerningen. Jeg havde ingen forudsætninger, andet end et øje for godt design og en god portion engagement. Og en meget tålmodig familie, der i perioder blev fotograferet og blitzet, så de var helt skeløjede. Over en årrække har jeg nu skrabet kompetencer sammen for at blive en, hvis jeg selv skal sige det, habil fotograf. Og i dag fylder især filmdelen langt over halvdelen af min omsætning.
Det har været en udvikling der har været både sjov og givende, og som gør mig i stand til at tilbyde en mere fuldendt pakkeløsning til mine kunder, der slipper for at skulle have fat i en fotograf, der ikke kender designlinjen, og som først skal briefes og sættes ind i det udtryk, der passer ind på hjemmesiden eller i reklamen.
Det er nu over 11 år siden, at jeg blev selvstændig, og den beslutning har jeg ikke fortrudt et sekund. Det kan selvfølgelig godt være stressende, når det pludselig vælter ind med hasteopgaver, men friheden til at arbejde med lige præcis de opgaver, jeg synes, er allermest sjove, er det hele værd.
På hjemmebanen er jeg far til to fantastiske tøser, og er gift med min dejlige overbærende kone, som forstår, når jeg ikke kan lade være med at plapre løs om en fed opgave eller idé, når jeg kommer hjem fra kontoret.
KUNDEUDTALELSER
Hvad de siger
Vi kontaktede Kasper, dels fordi han tidligere har haft hjulpet andre selskaber i koncernen godt i mål, men også på baggrund af hans kreativitet og øje for detalje, som tydeligt kommer til udtryk i de case-eksempler der fremhæves på Holy Cow Media’s hjemmeside.
Det var en stor fornøjelse at arbejde sammen med Kasper, som har en helt igennem professionel tilgang til videoproduktion og historiefortælling – med plads til humor i processen.
Opgaven med at skabe en profilfilm, som skulle give borgere på Sydfyn et indblik i repræsentantskabet, Fonden Sydfyns Elforsynings formål, og hvordan vi tager ansvar for bæredygtig udvikling af Sydfyn, udmønstrede sig i en utrolig vellykket film! Det lykkedes Kasper at hjælpe os med, at samle de vigtigste budskaber i en kort profilfilm – ikke nogen nem opgave.
Helt konkret håber vi på, at profilfilmen kan være med til at vække en interesse for potentielle kandidater ifm. repræsentantskabsvalget i Fonden Sydfyns Elforsyning 2022. Samtidig ønsker vi også, at samarbejdet og det flotte slutprodukt i form af en profilfilm, medvirker til at endnu flere borgere på Sydfyn bemærker Fonden Sydfyns Elforsyning, og de mange initiativer der tages for at støtte op om lokalsamfundet.
Hele oplevelsen fra bestilling til levering var en stor fornøjelse! Kasper bidrog med kreative input undervejs ifm. hele processen, og kunne sammensætte netop de klip og det udtryk vi ønskede i vores profilfilm - helt ned på detalje-niveau.
Kasper er vanvittig dygtig, og det er en sand fornøjelse at arbejde sammen med ham. Samtidig er Kasper god til at indvie andre i processen, og gør det således utrolig spændende at være involveret i produktionen. Vi glæder os i hvert fald til at fortsætte samarbejdet.
Det færdige resultat er strålende. Øens politikere, borgmester og andre samarbejdspartnere er meget begejstrede, og responsen fra dem, der har set filmen, har været mere end god. Vi vil absolut anbefale Holy Cow Media til produktion af film. Resultatet er i top og hele processen ligeså.
Vi har fået en flot og professionel brandfilm, der på 2 minutter kort og præcist præsenterer BROEN BALLOFIX® ventilen, og de muligheder den giver.
Udover at være yderst professionel og faglig dygtig, så er Kasper enormt behagelig at arbejde sammen med. Hans erfaring og overblik gør, at han altid har en god løsning på evt. udfordringer undervejs.
Kasper er en faglig dygtig filmmager med gode menneskelige egenskaber, der gør samarbejdet til en leg."
Jeg har tidligere arbejdet sammen med Kasper om et andet filmprojekt, som han løste til UG. Jeg vidste, at han er meget ærekær i forhold til kvaliteten af de billeder, han leverer. Der er fuldstændig styr på vinkling, komposition, lyssætning og ikke mindst historiefortællingen. Kasper leverer nemlig ikke bare et flot billede, han fortæller historier.
Vi fik 100% det, vi ønskede og mere til. På baggrund af et enkelt møde, hvor vi fremlagde vores udfordring og ønsker, skabte Kasper et oplæg til fire små fortællinger, som på fremragende vis giver et troværdigt og nærværende indblik i, hvad Kolding Kommune er for et sted. Det er ret imponerende set i forhold til den kompleksitet, der var i vores oplæg.
Vores samarbejde resulterede i en kort film på ca. 1 minut. Vi kalder den for vores bosætningsfilm. Den ligger på hjemmesiden komtilkolding.dk – men den er også skabt med henblik på at kunne vises i biografer, i busser og tog og andre steder, hvor der er offentligt tilgængelige skærme. Filmen er bygget op over fire små fortællinger, som både kan ses sammen og hver for sig. Derfor har vi også efterfølgende kunnet dele filmen op igen i små sekvenser, som bliver brugt som billedfriser på komtilkolding.dk – ret genialt 😄
Historiefortællingen er for os at se helt klart Kaspers stærkeste kort. Han insisterer på, at billederne skal fortælle historier og give mening i den sammenhæng, de bliver vist. Det stiller krav til Kaspers kunder om at være skarpe på, hvad det er, de vil med deres film. Og det, at han kræver noget af kunden, giver det bedste udgangspunkt for et godt og stærkt samarbejde.
Det er mit indtryk, at kasper også insisterer på, at film skal skabes i et samarbejde. Og det er skønt som kunde at føle sig inddraget i projektet – også selv om det giver arbejde i form af, at vi f.eks. skulle finde aktører til filmens scener. Men det tætte samarbejde giver samtidig tryghed i forhold til, at projektet er i de bedste hænder.
Kasper ved, hvad han laver, og han gør det godt. Og skulle man være den mindste smule i tvivl, skal man bare kigge på en enkelt sekvens i en af hans film. Så kan man se, at Kasper leverer kvalitet af meget høj klasse. Både teknisk og indholdsmæssigt. Jeg vil helt klart anbefale Kasper og Holy Cow Media. Jeg har faktisk allerede anbefalet ham til mange. Kasper er unik på grund af sin tilgang. Han insisterer på historiefortælling og samarbejde, og han leverer udsøgt kvalitet og høj service.
Jeg synes Kasper løste vores behov super godt. Han var meget deltagende og kom med gode råd og idéer til billederne, men var samtidig også lydhør overfor vores input. Samarbejdet har i gennem årene resulteret i nogle gode videoer og her i sidste omgang også nogle gode billeder.
Jeg vil gerne anbefale Kasper til andre, da jeg synes, han er en dygtig fotograf, er god til at lave film – og ikke mindst, fordi Kasper er nem og ligetil at arbejde med.
Jeg søgte en hjemmeside der ikke lignede andre hjemmesider i min branche, designmæssigt, funktionsmæssigt. Da vi havde vores første møde, hvor jeg prøvede at sætte ord på mine forventninger, havde vi en god og konstruktiv snak. Det super gode, ved Kaspers måde at håndtere vores forventningsafstemningsmøde på, var, at han også udfordrede mig, samtidig med at han hørte efter mine bekymringer omkring design mm. Da Kasper så præsenterede designet for os, sad det lige spot on - det var fedt!
Holy Cow Media får 5 stjerner ud af 5, og jeg vil til en hver til anbefale Kasper til nogle der vil have et kvalitetsprodukt til en fornuftig pris. Vil også anbefale den måde vi gjorde det på i samarbejde med tekstforfatter Kristian Frost, der var projektleder og skrev indholdet til hjemmesiden. Det gjorde så, at jeg kunne lave det, jeg er god til, mens Kristian og Kasper lavede det de er gode til. Også 5 stjerner til Kristian Frost kommunikation for et fantastisk samarbejde.
Vi havde mange gode samtaler – og mange forskellige udkast og farveforslag, hvor vi prøvede at tale os ind i, hvad der er vigtigt for os at signalere og kommunikere. Kasper er servicemindet, fleksibel og følger op på leverancer, og efter en spændende proces, er vi rigtig glade for den platform og det udtryk, vi har fået. Jeg anbefaler gerne Kasper og Holy Cow Media til andre, der skal have udviklet ny hjemmeside og visuel identitet.
Vi fik Kasper fra Holy Cow Media anbefalet af en kollega, der tidligere havde arbejdet sammen med ham.
Kasper hjalp os med at producere filmene, hvilket krævede en del hands-on arbejde fra hans side af i forhold til at få de rigtige klip og ikke mindst udtalelser. Kasper var desuden meget fleksibel, hvilket var en stor hjælp, specielt da vejrforholdene gjorde, at vi måtte ændre optagelsesdatoerne med meget kort varsel.
Vores samarbejde har resulteret i to videoer med testimonials fra vores kunder, som vi kan bruge i flere forskellige markedsføringssammenhænge.
Kasper var meget professionel og pragmatisk i sin tilgang til opgaven, og det var en rigtig god process. Vi følte os vejledt hele vejen igennem og var på intet tidspunkt i tvivl om, at vi ville stå med et par gode film i sidste ende.
Vi vil helt sikkert anbefale Kasper og Holy Cow Media. Vi har været meget glade for både proces og slutprodukt.
Helt fra start har vores samarbejde bæret præg af Kaspers meget professionelle tilgang til tingene: lige fra den indledende snak; de super flotte billeder, han tog af personale og klinikken; den hurtige og effektive kommunikation og feedback samt oplæring i egen-redigering af hjemmesiden og til det endelige resultat med integrering af online booking i vores kalendersystem. Han har en super god sans for visuelle effekter og har virkelig styr på google optimering.
Ingen tvivl om, at Kasper til hver en tid varmt kan anbefales!
Vi havde ikke arbejdet med film før, men vi havde en helt klar idé om, hvilken stil vi ville have. Det skulle være tempofyldt, kreativt og lækkert. Kasper ramte fuldstændig den stil, vi ville have, og var meget lydhør overfor vores feedback, så vi i dag har en profilfilm, som vi får utroligt meget ros for, og som vi synes repræsenterer os og vores virksomhed helt perfekt.
Kasper er idérig og har et fantastisk blik for lys, vinkler og opbygning af en fed film. Vi har allerede mange gange anbefalet Kasper og Holy Cow Media, og det gør vi med glæde til alle der ønsker kvalitet og et dejligt samarbejde.
Kasper er en god samarbejdspartner, der forstår vigtigheden af dialog og selvstændig opgaveløsning, når der samarbejdes med en travl virksomhed
Vi står i dag med en løsning som er langt mere fremadskuende, engagerende og relevant for vores målgruppe. Vi kan kun varmt anbefale Kasper.
Jeg er meget tilfreds med både graden af professionalisme, indsatsen og resultatet, og kan kun anbefale Kasper.
PORTFOLIE
Se lidt forskellige cases
Kongeligt besøg i Assens
Eventfoto af Kongeparrets sommerbesøg i Assens I forbindelse med Kongeparrets besøg i Assens med Kongeskibet Dannebrog spurgte Assens Kommunes kommunikationsteam
Porten Til Europa (Kortfilm)
Kortfilmsprojekt i samarbejde med Frøbjerg Festspil Jeg vil gerne takke Kirsten Wentzel Hornbak og Simone Nørgaard Kruse for et enormt
Agreena
Produktion af testimonial-film for Agreena Jeg er stolt over at kunne præsentere dette samarbejde med Agreena, en innovativ virksomhed, der