Testimonialfilm for Agreena
Agreena arbejder med bæredygtigt landbrug, og deres Agreena-program hjælper landmænd med at lægge om til carbon farming. Den bedste måde at forklare, hvad det betyder i praksis? At lade landmændene selv fortælle.
Agreena ønskede derfor to testimonialfilm, hvor forskellige landmænd deler deres erfaringer med programmet og deres oplevelser med omlægningen. Filmen øverst er den ene – med Martin Molbo.
Gennemførelsen
Under hele processen sørgede jeg for, at Agreena følte sig vejledt og tryg ved, at de ville ende med et produkt af høj kvalitet. Vi arbejdede tæt sammen om at sikre, at alle nødvendige udtalelser og optagelser blev fanget på bedste vis.
Filmene fanger ikke kun de tekniske sider af landmændenes erfaringer, men også de personlige historier og engagementet i bæredygtigt landbrug.
Resultatet
Samarbejdet resulterede i to færdige testimonials, leveret i flere formater, så de passer til de platforme, hvor filmene skal bruges.
Jeg er glad for at have hjulpet Agreena med at få deres budskab frem på en autentisk og engagerende måde.
Hvad de siger
Kasper var meget professionel og pragmatisk i sin tilgang til opgaven, og det var en rigtig god process. Vi følte os vejledt hele vejen igennem og var på intet tidspunkt i tvivl om, at vi ville stå med et par gode film i sidste ende. Vi vil helt sikkert anbefale Kasper og Holy Cow Media. Vi har været meget glade for både proces og slutprodukt.
Christian Brøndum, Agreena
Står du med en lignende opgave? Læs mere om videoproduktion – eller book 30 minutter med mig.










