Et fjernvarmeanlæg set fra nye vinkler
Assens Fjernvarme skulle bruge billeder til præsentationer, årsregnskab, hjemmeside og sociale medier. Aftalen var 30–40 billeder.
Der skulle bestemte motiver med: de nye vigtige faciliteter som varmepumpen, solcellerne og træpillefabrikken. Men også de mere poetiske ting, der fortæller om værdierne – vindmøller, træer, solen, skyer, vind, vand, et insekthotel, blomster og får.
Kunst frem for katalog
I min tilgang forsøgte jeg at tænke lidt ud af boksen. Billederne skulle ikke bare være de vanlige billeder af et værk. Jeg gik efter vinkler og beskæringer, der grænser til det kunstneriske: detaljer i teknikken, linjer i rørene, lys gennem træerne.
Billederne blev taget over to omgange i efteråret 2021, så vi fik både sensommer og efterårslys med.
120 billeder i stedet for 30
Det endte med 120 færdigredigerede billeder – cirka fire gange så mange som aftalt. Der var simpelthen for mange gode motiver til at lade dem ligge. Galleriet blev leveret 8. november 2021.
Står du med en lignende opgave? Læs mere om erhvervsfoto – eller book 30 minutter med mig.
















