Design af hjemmeside til FiberLAN A/S
FiberLAN skulle have en ny hjemmeside, der viser kunderne tre ting: at FiberLAN er en seriøs og langtidsholdbar samarbejdspartner, en leverandør af kvalitetsløsninger og knowhow – og ikke mindst et MEGA fedt sted at arbejde.
Jeg har arbejdet tæt sammen med Kristian Frost på opgaven. Kristian har skrevet teksterne, jeg har lavet film og design af siden, og tilrettelæggelsen har vi lavet sammen.
Lad kunderne tale
Kunden og det langvarige samarbejde er i centrum. I stedet for at prale med, hvor gode FiberLAN er, overlader vi det ganske enkelt til deres kunder, der har masser på hjertet.
Det skaber troværdighed. Foreløbig har vi fået indhentet seks udtalelser og to – snart tre – dybdegående cases inklusive casefilm, der med en fed streg understreger det unikke samarbejde, FiberLAN tilbyder, og hvorfor kunderne gerne bliver hængende og breder samarbejdet ud på flere områder.
Et sted, hvor det er fedt at være nørd
FiberLAN er en arbejdsplads, hvor tekniske løsninger er i centrum, hvor der er styr på sagerne, og hvor det er fedt at være nørd. Der er højt til loftet, frihed under eget ansvar, firedages arbejdsuge og ikke mindst højt humør og kollegaskab.
For at understrege mangfoldigheden og det ejerskab, som flere af medarbejderne fremhæver, skiftes medarbejderportrætterne på forsiden ud en gang i døgnet. Så alle – fra lærling til direktør – bliver ansigtet udadtil. For alle er vigtige, og alle spiller en rolle.
Kobber, orange-teal og et logisk flow
Farverne er holdt minimalistisk i den gyldne kobberfarve i to nuancer. Video og billeder er varme og tonet i orange-teal, så de passer flot til kobberet.
Vi har brugt lang tid på at tænke kunden ind i sidens flow. Det skal være logisk at navigere, menuen skal være der, når man har brug for den, og det må ikke være gætværk, om man kan trykke på knapper, kasser eller tekstfelter – hverken på pc, tablet eller mobil.
Jeg tror godt, jeg kan sige uden at prale, at FiberLAN er glade for deres nye hjemmeside. Og jeg glæder mig over endnu en kunde, der også vil samarbejde om kommende projekter.
Se siden på FiberLAN.dk
Står du med en lignende opgave? Læs mere om videoproduktion og webdesign – eller book 30 minutter med mig.




