Film for ADHD-foreningen og Assens Kommune
Hvordan inkluderer man børn og unge med ADHD på holdet, når man er frivillig træner i den lokale forening? Det spørgsmål skulle filmen hjælpe med at svare på.
ADHD-foreningen Danmark og Assens Kommune havde brug for en film, der kunne hjælpe de frivillige trænere ude i foreningerne til bedre at inkludere børn og unge med ADHD.
Fra drejebog til børnetime-stemme
Sammen med Helle Storgaard og Gregers Gatzwiller lavede jeg den overordnede drejebog og fik styr på budskaber og målgruppe. Herefter tog jeg Simone Nørgaard Kruse med på opgaven, og hun skrev et suuuper godt manus.
Skuespiller Peter Michaelsen lægger stemme til. Og jeg tror godt, man kan høre vores inspiration fra 70’ernes og 80’ernes børnetime-stemme, Thomas Winding.
Et stort tak skal lyde til Ebberup IF’s drengehold! Sikke et hold! Det er ikke let at holde fokus så mange timer i træk – og lave de samme ting igen og igen.
Til undervisning – og senere sociale medier
Filmen øverst er i sin fulde længde og skal bruges i undervisningen af trænere. Vi arbejder på at tilrettelægge den til brug på sociale medier.
Står du med en lignende opgave? Læs mere om videoproduktion – eller book 30 minutter med mig.








