Billeder på en ny kernefortælling
Fiskeristyrelsen havde fået en ny kernefortælling – men den manglede en billedside. Det var min opgave at give den én.
Filmen havde to formål. Den skulle gøre de ansatte stolte over at arbejde i styrelsen. Og så skulle den bruges, når styrelsen skal rekruttere nye kolleger.
Styrelsen havde nogle klare idéer om, hvilke lokationer og skibe der skulle med. Ellers fik jeg ret frie hænder til at tilrettelægge filmen, så jeg kunne få det helt rigtige udtryk frem.
Danmark rundt på et halvt år
Det var vigtigt for styrelsen, at filmen viste mange facetter – og at de meget forskellige grene i organisationen alle blev eksponeret. Så jeg nåede langt omkring.
Over en periode på et halvt år filmede jeg lige fra det brusende Thyborøn – ombord på skibet Vestkysten – til Augustenborg på Als og det travle København.
Én film til to formål
Resultatet er filmen øverst: godt to minutter, der tager dig med fra Vesterhavet til hovedstaden. Den samme film skal både give de ansatte et stolt blik på deres egen arbejdsplads – og vise nye ansøgere, hvor bredt et sted Fiskeristyrelsen er.
Står du med en lignende opgave? Læs mere om videoproduktion og erhvervsfoto – eller book 30 minutter med mig.










