Med fra starten
ROEQ i Vissenbjerg udvikler og producerer udstyr til mobile robotter fra MiR (Mobile Industrial Robots) – topmoduler, vogne, lifte og conveyors, der gør robotten i stand til at flytte ting rundt på en fabrik eller et hospital. Virksomheden er vokset helt enormt på kort tid, og det har været sjovt, udfordrende og til tider vildt hektisk at være med – selv på sidelinjen.
Jeg har været med på marketing-fronten siden ROEQ’s spæde start. Det startede med hjemmesiden og er vokset derfra.
Film, foto, web og messestande
Opgaverne har været mange og meget forskellige:
– Hjemmesiden roeq.dk, inkl. distributørområde med downloads og support
– Produktfilm og “unboxing”-film, der viser, hvordan et produkt pakkes ud og sættes op – fx TMC300, TML200 og S-Cart300
– Løsningsfilm som TMS-C800/TMS-C1500 med S-Cart og TMC500-vognen
– Teaseren til et produktlancering
– Produktfoto og miljøfoto, blandt andet med samarbejdspartneren Omron og af ROEQ’s conveyor-løsninger
– Portrætter af medarbejderne
– PowerPoint-skabelon, infografik, bannere, roll-ups og bagvæg til messer
Udtrykket går igen: mørkt, teknisk og med fokus på, hvad produktet faktisk kan.
Stadig i gang
Samarbejdet kører stadig – senest med nye portrætfotos i 2025 og løbende opgaver på hjemmesiden. Herunder kan du se et lille udpluk af produktionerne. Vil du se mere, så besøg roeq.dk.
Står du med en lignende opgave? Læs mere om videoproduktion, erhvervsfoto og webdesign – eller book 30 minutter med mig.




