Hele værdikæden – fra Vissenbjerg til Lyon
Integris ville have et fotomateriale, der kunne bruges både internt og eksternt – til alt fra branding og kommunikation til rekruttering og intern formidling. Ét sæt billeder, mange formål.
Opgaven omfattede hele virksomhedens værdikæde: fra idéudvikling og produktdesign til produktion og salg. Og den kæde går på tværs af landegrænser.
På lokation i to lande
For at dokumentere processen var jeg på lokation i både Vissenbjerg og Lyon, hvor Integris har henholdsvis udviklings- og produktionsfaciliteter.
Billederne viser både de konkrete processer og de mennesker, der driver dem – med fokus på autenticitet, faglighed og sammenhæng.
Blå toner til en teknisk virksomhed
I redigeringen har jeg trukket farveprofilen over i de blå nuancer. Det giver et roligt, teknisk og professionelt udtryk, der matcher virksomhedens identitet og understøtter fortællingen om præcision og pålidelighed.
Resultatet er et samlet visuelt overblik over organisationens arbejde og kultur, som kan bruges på tværs af platforme og formål.
Står du med en lignende opgave? Læs mere om erhvervsfoto – eller book 30 minutter med mig.
















