Holy Cow Media

Alle cases

Case · film

Visionsfilm for Assens Kommune

Assens Kommune ville have sin vision på film – konkret og nede på jorden. Jeg lavede visionsfilmen med kommunikationsafdelingen, optaget på mere end 15 lokationer.
Kunde
Assens Kommune
Opgave
film
År
2019
Visionsfilm for Assens Kommune
https://vimeo.com/325829219

En vision, der ikke måtte blive et luftkastel

Assens Kommune havde en ny vision – Vision 2030 – og nu skulle den på film. Problemet med visioner er bare, at de af gode grunde er luftige og drømmende. Med højt til loftet.

Briefet var klart: Filmen måtte ikke blive et fatamorgana. Den skulle være konkret og nede på jorden og vise eksempler på områder, hvor visionen allerede i dag er virkelighed. Samtidig skulle borgerne kunne se, at de selv har haft indflydelse på visionen – og at den ikke bare er et stykke papir, men bruges i det politiske arbejde.

Ja, det var udfordringen. Heldigvis skulle jeg ikke løse den alene. Sammen med kommunens kommunikationsafdeling kogte jeg visionen ind til en lækker lille bouillonterning, og kommunens dygtige folk stod for den kritiske del af opgaven: at finde de gode eksempler.

Mere end 15 lokationer på en måned

Vi lavede det meste af planlægningen og drejebogen i starten af februar og fik optagelserne i hus i løbet af samme måned. Med mere end 15 lokationer – fra det billedskønne Helnæs over fodboldtræning i Tommerup Stationsby til Hjalmer Larsen-koncert på Tobaksgården i Assens – var det mildest talt en omfattende produktion.

Assens KommuneAssens KommuneAssens KommuneAssens KommuneAssens KommuneAssens Kommune

Filmen øverst er delt i to. Første halvdel er tonet med de store armbevægelser, og min ambition var at fange stemninger med både billeder og lyd – speaket er instrueret med samme fokus. Anden halvdel er mere konkret. Mere nede på jorden. Her er det eksemplerne, der bærer.

Én vision – tre målgrupper

Hvis man vil ud med sit budskab til mange forskellige mennesker, er man nødt til at tænke i målgrupper. Ud over den brede borgerfilm er de unge og erhvervslivet to super vigtige målgrupper for kommunen. Så de fik deres egne film.

Ungefilmen

Kommunen havde forinden talt med Ungerådet og kredset sig ind på de punkter i visionen, der betyder mest for de unge. Det greb jeg og skrev drejebog og manus til en film, hvor humor og skæve tanker spiller hovedrollen.

Assens Kommune, Vision 2030 – Ungefilm

Erhvervsfilmene

Erhvervslivet har kommunen særligt fokus på – derfor blev det til ikke mindre end tre film med hver sit nedslag i visionen. De er produceret kvadratisk, fordi de er tiltænkt sociale medier og i særdeleshed LinkedIn.

Vision 2030 – Cabinplant & Fipros
Vision 2030 – Plum
Vision 2030 – Hofstra & Wagner

Hvad de siger

Jeg vil sige dig stor tak for visionsfilmene og et rigtig godt samarbejde. Jeg synes, det er blevet nogle super gode film, der viser et godt og nuanceret billede af vores kommune – og dens styrker og potentiale.

Rikke Storm, Kommunikationskoordinator, Assens Kommune

Står du med en lignende opgave? Læs mere om videoproduktion – eller book 30 minutter med mig.

Flere historier,
der blev set.

Reklamefilm, rekrutteringsfilm, foto og hjemmesider for virksomheder og kommuner på Fyn og i resten af landet.

foto
+

Miljøbilleder til Center for Frivilligt Socialt Arbejde

https://vimeo.com/1216084247
film · foto · identitet · web
+

DESLERS: Rebranding af et trykkeri fra 1949

foto
+

Miljøfotos og portrætter til Billund Varme

https://vimeo.com/1092767061
film
+

Fast decisions. Faster actions.

Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.
KONTAKT

Fortæl mig om din udfordring. 30 min, gratis.

Det behøver ikke være en forkromet plan. Fortæl, hvad du gerne vil opnå, så finder vi sammen ud af, om det skal være et projekt eller et abonnement.

+45 61 68 40 72    ka@holycow.media

Skriv et par linjer – så vender jeg tilbage inden for én hverdag.

Holycow Media - Film, foto & webdesign
Adresse

Østerbro 4
5690 Tommerup St.

CVR 32797636

© Holy Cow Media 2026