Hook-generatoren: skriv dit emne, og få fem åbninger til din video

Kategori

Indsigt

Emne

film

DATO

5. september 2026

Historien kan være nok så god. Hvis de to første sekunder ikke holder på folk, ser ingen den. Det er ikke en holdning – det er sådan, feedet er bygget.

Prøv at høre forskellen. “I dag vil jeg fortælle lidt om vores nye proces.” Og så: “Det tog os to måneder at finde ud af, hvad vi gjorde forkert.” Samme film. To helt forskellige resultater. Den første fortæller, hvad filmen handler om. Den anden fortæller, hvorfor du skal blive.

Det er hele reglen: Sig ikke, hvad filmen handler om. Sig, hvorfor de skal blive. Og aldrig – aldrig – “Hej, jeg hedder”.

På min mobilfilm-workshop bruger vi en hook-bank: 63 åbninger fordelt på fem søjler. Den fik jeg lyst til at dele. Så her er den – og nu kan du skrive dit eget emne ind, så du slipper for at læse “X” 63 gange.

Hook-generatoren

Der er altid en åbning

Skriv, hvad din film handler om. Få fem hooks fra banken. Læs dem højt – og lad en anden vælge.

Gør dem skarpere (valgfrit)
at

Bruges i hooks som “Fem gode råd til at …” og “Er du også en af dem, der …”

Bruges i “Kære …, nu får I en god nyhed”

Én hook fra hver af de fem søjler.

Det er startmotorer, ikke skabeloner. Lån formen, og sæt din egen historie ind, hvor der står X.

Se hele hook-banken · 63 hooks · klik på en for at kopiere

Nysgerrighed

  • Det her vil du nok ikke bryde dig om at høre, men…
  • Tre ting du ikke vidste om X
  • Tre myter om X
  • En helt ærlig mening om X
  • Jeg blev overrasket, første gang jeg prøvede X
  • Nu afslører jeg hemmeligheden bag X
  • Det her ville jeg ønske, jeg havde vidst noget før
  • Vil du høre noget mærkeligt?
  • Ved du, hvad der er vildt?
  • Du tror det ikke, men…
  • Her er derfor, X ikke virker
  • Lad være med at begå den her fejl
  • Tre fejl du skal undgå, hvis du X
  • Sandheden om X
  • Lille indsats, stor effekt

Genkendelighed

  • Er du også en af dem, der X?
  • Hvis jeg måtte sige én ting til mig selv for ti år siden…
  • Det her er til alle jer, der X
  • Kære X, nu får I en god nyhed
  • Hvis du døjer med X, så scroll ikke videre
  • Hvis du også er træt af X, så hør her
  • Er der andre end mig, der har fået nok af X?
  • Kender du det, når X?
  • Har du også prøvet det med X?
  • Hver gang jeg gør X, sker der noget andet
  • Jeg lavede den fejl hver eneste gang
  • Tre tegn på, at du burde X

Nyhed

  • Vidste du det her om X?
  • Jeg har lige fundet ud af, at X
  • Der er en, der lige har fortalt mig, at…
  • Hvorfor er der ingen, der ved, at X?
  • Det her skal I bare se
  • Det her skal I prøve
  • Hvorfor har ingen fortalt jer om X?
  • Jeg har endelig fundet en måde at slippe for X
  • Jeg har en god nyhed til jer
  • Vi har prøvet noget helt nyt
  • Kender I allerede X?
  • Den her opdagelse åbnede mine øjne

Drømme og mål

  • Sådan når du X
  • Fem gode råd til at X
  • Jeg nåede X med de her tre trin
  • Det har aldrig været nemmere at X
  • Hvis du gerne vil X, har jeg noget til dig
  • Kunne du også tænke dig X? Så hør her
  • Hvordan ser din drømme-X ud?
  • Nu virker X endelig for os
  • Du kan sagtens X også
  • Har du altid ønsket dig X?
  • Kæmper du også med at X?
  • Prøv den her teknik, hvis du vil X

Læring

  • Tre enkle trin til X
  • Tre fejl man altid laver, når man X
  • Jeg havde store problemer med X, indtil…
  • Jeg viser jer, hvordan man kommer frem til X
  • Jeg troede ikke, det kunne være så nemt at X
  • Har du X, så har jeg tre råd til dig
  • Tre måder at få X til at ske
  • Hvordan gør man egentlig X?
  • Hvordan virker X i praksis?
  • Helt ærligt: det bedste råd, jeg kan give dig, er X
  • Jeg har altid undret mig over, hvorfor…
  • Har du nogensinde tænkt over, hvordan X virker?

Sådan bruger du den – og hvorfor fem

Skriv fem. Ikke én. De to første er altid dårlige. Den femte er tit den bedste, fordi du er løbet tør for det oplagte.

Læs dem højt. En hook kan man sjældent se på skrift – man kan høre den. Og lad en anden vælge. Du er selv den dårligste til at bedømme din egen, fordi du kender hele historien.

Og husk: Det er ikke skabeloner, du skal kopiere. Det er startmotorer. “Tre myter om onboarding” er ikke en hook endnu. Det bliver den, når du ved, hvilke tre myter det er.

Fem hooks der virker – igen og igen

Giver banken dig ikke noget, så gå den her vej i stedet. Fem typer, jeg ser virke hver gang:

Fejlen jeg lavede

“Det tog os to måneder at finde ud af, hvad vi gjorde forkert.” Den stærkeste – og den mest ubehagelige. Folk stopper ved sårbarhed, ikke ved succes.

Tallet

“Fire ud af fem ringer til os om det samme.” Et tal er konkret. Det scroller man ikke forbi uden at ville vide, hvad det er.

Påstanden

“Vi holder for mange møder.” Kort og skarp. Folk er enten enige eller provokerede – og begge dele holder dem hængende.

Det de tror er rigtigt

“De fleste tror, vi kun laver sagsbehandling.” Du siger højt, hvad de tænker. Og lover, at det er forkert.

Spørgsmålet

“Hvornår har du sidst prøvet at ringe til os?” Et spørgsmål, der er nemt at svare på inde i hovedet. Så er de allerede med.

Hooken behøver ikke være ord

Der er sjældent lyd på. Så hooken skal virke på det, man kan se. To visuelle hooks, der ikke kræver andet end en beslutning om, hvad der sker i sekund ét:

Bevægelses-hooket. Start med bevægelse i stedet for at stå klar. Gå ind i billedet. Åbn en dør. Tag telefonen op af tasken, mens den optager. Øjet følger bevægelse helt automatisk. De fleste trykker optag og står så stille i to sekunder og samler sig – og det er præcis de to sekunder, der afgør det hele.

Den mærkelige handling. Gør noget uventet med det samme. Hold en kuglepen op som mikrofon. Lad som om du bliver overrasket af kameraet. Lav en grimasse. Det handler ikke om at være fjollet – det handler om at bryde mønsteret. Et LinkedIn-feed er meget forudsigeligt. Alt, der ikke ligner resten, får et sekund gratis.

Vil du have mere om, hvorfor kun din mor har set din virksomhedsfilm, så læs videre her: Brug et hook – ellers har kun din mor set din virksomhedsfilm.

Og starter din hook stadig med “Hej, jeg hedder” … så tryk på knappen én gang til. Den femte er den bedste.

FÅ MEGET MERE

Indsigt, guides og viden om film, foto, web og design

film
Sådan arbejder jeg med konceptudvikling i filmkampagner
film
Brug et hook – ellers har kun din mor set din virksomhedsfilm
film
“Den taler kun om dig selv” – den fejl der ødelægger de fleste virksomhedsfilm
web
CO2-neutral webhosting – hvad det egentlig betyder, og hvorfor jeg bruger det
film
Tilflytningskampagner – film og branding der får folk til at flytte
film · foto
Turistkampagner – destinationsbranding med film og foto
film
Rekrutteringsfilm – tiltræk de rigtige medarbejdere med film