Indsigt

Brug et hook – ellers har kun din mor set din virksomhedsfilm

Din virksomhedsfilm er gået viralt… hos din mor. Problemet er ikke videoen – det er de første 1-3 sekunder. Her er en guide til de tre hooks der stopper folk fra at scroller videre.
Kasper Orthmann Andersen
Kasper Orthmann AndersenFilm, foto og web · Holy Cow Media
Kategori
Indsigt
Emne
film
Opdateret
20. februar 2026

Din virksomhedsfilm er gået viralt. Hos din mor. Love you, mor.

Brug et hook – ellers scroller de videre. Holy Cow Media.

12 visninger. Én kommentar: “Flot skat ❤️”. Det kender de fleste til, der har lagt en video op på sociale medier med store forventninger. Du har brugt timer – måske dage – på at planlægge, optage og redigere. Og så… ingenting.

Problemet er sjældent videoen. Det er de første 1-3 sekunder af den. Algoritmen og din seer tager beslutningen på samme tid: Er det her noget? Eller scroller jeg videre? Og langt de fleste steder sker der ikke noget i de sekunder, der giver et svar. Tomrum. Logoanimation. En person, der rydder halsen og siger “Hej, jeg hedder…”

Løsningen hedder et hook. Og det er det, denne guide handler om.

Hvad er et hook – og hvorfor er det ikke valgfrit?

Et hook er det første, seeren oplever i din video – og dets eneste opgave er at købe sig de næste 10-30 sekunder. Ikke at forklare dig. Ikke at sælge dit produkt. Ikke at præsentere dit firma. Bare: giv seeren en grund til at blive.

Tænk på det som fiskestangen i filmen: du kaster snøret ud, trækker seeren tættere på og først derefter kan du fortælle dem, hvad du egentlig vil. Uden krogen i vandet fanger du ingenting – uanset hvor lækker madding du har.

På LinkedIn, Instagram og Facebook har du reelt 1-3 sekunder, inden tommelfingerrefleksen sender seeren videre. Det er mindre end det tager at læse denne sætning. Og i den tid skal din video signalere: dette er relevant for dig – bliv her.

De tre hooks der virker – og hvornår du bruger dem

Der er mange varianter, men tre grundtyper går igen i de videoer, der rent faktisk stopper folk:

1. Den provokerende påstand

Stil et spørgsmål eller kom med en påstand, der er lidt for stor til at ignorere. Noget, der får seeren til at tænke: “Venter lidt – hvad mener de med det?”

Eksempler:
“Hvorfor er 80% af alle virksomhedsvideoer rent tidsspilde?”
“Det du lærte om content marketing er forkert.”
“Den største fejl vi lavede kostede os en million kroner.”

Det virker, fordi den menneskelige hjerne er designet til at ville have svar på åbne spørgsmål. Gi dem spørgsmålet – og de vil have svaret.

2. Det uventede åbningsklip

Start med de mest action-fyldte, sjove eller overraskende 2-3 sekunder fra din video – og brug dem som åbning, inden du begynder at introducere dig selv eller emnet.

Det er den samme teknik, som nyhedskanaler bruger: “Senere i udsendelsen ser vi…” fulgt af det mest dramatiske klip de har. Det virker. Det har altid virket.

Bonus: det koster dig ingenting ekstra. Du har allerede klippet. Det handler bare om, hvad du lægger forrest.

3. Problemidentifikation – sig det højt

Sig direkte og konkret det problem, din seer ved, de har. Ikke et abstrakt problem. Et specifikt, genkendbart et:

“Du poster dagligt, men får ingen leads.”
“Din hjemmeside har trafik – men ingen ringer.”
“Du ved godt, du har brug for en film. Du aner bare ikke, hvad den skal koste.”

Genkendelse skaber opsætning. Seeren tænker: det er præcis mig – og så vil de vide, hvad du foreslår de gør ved det. Det er der, din video tager over.

Sådan finder du det rigtige hook til din video

Det er nemmere sagt end gjort. Her er en hurtig proces, der hjælper:

Start med slutningen

Hvad er den vigtigste ting, seeren skal sidde tilbage med, når videoen er slut? Dit hook skal love en version af den indsigt – uden at afsløre den. Løftet er hooknet. Svaret er videoen.

Spørg: hvad ville stoppe dig?

Forestil dig, du scroller på LinkedIn med halvt opmærksomhed om aftenen. Hvad ville faktisk få dig til at sætte farten ned og se? Brug det svar som udgangspunkt. Du er selv din målgruppe.

Test med lyd slået fra

De fleste ser video på sociale medier uden lyd – i hvert fald i starten. Se dine første 3 sekunder uden lyd. Er der noget, der er visuelt interessant nok til at trække seeren ind? Hvis ikke: det er her, du mangler et hook.

Undgå de klassiske hook-dræbere

Logoanimation som åbning. Folk, der rydder halsen. Speak, der begynder med “Hej, jeg hedder X fra firma Y”. En grafik med firmaets navn. Alt det kan komme – men det kan ikke komme først. Lad krogen fange dem. Så kan du præsentere dig.

Prøv hook-generatoren – skriv dit emne, og få fem åbninger

Sidder du fast? På min mobilfilm-workshop bruger vi en hook-bank: 63 åbninger fordelt på fem søjler. Her er den – skriv dit eget emne ind, tryk på knappen, og læs de fem højt. Lad en anden vælge. Du er selv den dårligste til at bedømme din egen, fordi du kender hele historien.

Hook-generatoren

Der er altid en åbning

Skriv, hvad din film handler om. Få fem hooks fra banken. Læs dem højt – og lad en anden vælge.

Gør dem skarpere (valgfrit)
at

Bruges i hooks som “Fem gode råd til at …” og “Er du også en af dem, der …”

Bruges i “Kære …, nu får I en god nyhed”

Én hook fra hver af de fem søjler.

Det er startmotorer, ikke skabeloner. Lån formen, og sæt din egen historie ind, hvor der står X.

Se hele hook-banken · 63 hooks · klik på en for at kopiere

Nysgerrighed

  • Det her vil du nok ikke bryde dig om at høre, men…
  • Tre ting du ikke vidste om X
  • Tre myter om X
  • En helt ærlig mening om X
  • Jeg blev overrasket, første gang jeg prøvede X
  • Nu afslører jeg hemmeligheden bag X
  • Det her ville jeg ønske, jeg havde vidst noget før
  • Vil du høre noget mærkeligt?
  • Ved du, hvad der er vildt?
  • Du tror det ikke, men…
  • Her er derfor, X ikke virker
  • Lad være med at begå den her fejl
  • Tre fejl du skal undgå, hvis du X
  • Sandheden om X
  • Lille indsats, stor effekt

Genkendelighed

  • Er du også en af dem, der X?
  • Hvis jeg måtte sige én ting til mig selv for ti år siden…
  • Det her er til alle jer, der X
  • Kære X, nu får I en god nyhed
  • Hvis du døjer med X, så scroll ikke videre
  • Hvis du også er træt af X, så hør her
  • Er der andre end mig, der har fået nok af X?
  • Kender du det, når X?
  • Har du også prøvet det med X?
  • Hver gang jeg gør X, sker der noget andet
  • Jeg lavede den fejl hver eneste gang
  • Tre tegn på, at du burde X

Nyhed

  • Vidste du det her om X?
  • Jeg har lige fundet ud af, at X
  • Der er en, der lige har fortalt mig, at…
  • Hvorfor er der ingen, der ved, at X?
  • Det her skal I bare se
  • Det her skal I prøve
  • Hvorfor har ingen fortalt jer om X?
  • Jeg har endelig fundet en måde at slippe for X
  • Jeg har en god nyhed til jer
  • Vi har prøvet noget helt nyt
  • Kender I allerede X?
  • Den her opdagelse åbnede mine øjne

Drømme og mål

  • Sådan når du X
  • Fem gode råd til at X
  • Jeg nåede X med de her tre trin
  • Det har aldrig været nemmere at X
  • Hvis du gerne vil X, har jeg noget til dig
  • Kunne du også tænke dig X? Så hør her
  • Hvordan ser din drømme-X ud?
  • Nu virker X endelig for os
  • Du kan sagtens X også
  • Har du altid ønsket dig X?
  • Kæmper du også med at X?
  • Prøv den her teknik, hvis du vil X

Læring

  • Tre enkle trin til X
  • Tre fejl man altid laver, når man X
  • Jeg havde store problemer med X, indtil…
  • Jeg viser jer, hvordan man kommer frem til X
  • Jeg troede ikke, det kunne være så nemt at X
  • Har du X, så har jeg tre råd til dig
  • Tre måder at få X til at ske
  • Hvordan gør man egentlig X?
  • Hvordan virker X i praksis?
  • Helt ærligt: det bedste råd, jeg kan give dig, er X
  • Jeg har altid undret mig over, hvorfor…
  • Har du nogensinde tænkt over, hvordan X virker?

Det er startmotorer, ikke skabeloner. “Tre myter om onboarding” er ikke en hook endnu – det bliver den, når du ved, hvilke tre myter det er.

Hook-princippet gælder ikke kun SoMe – det gælder al film

Vi taler meget om sociale medier, fordi det er der, kampen om opmærksomheden er hårdest. Men hook-princippet gælder bredt: en profilfilm, en rekrutteringsfilm og en casefilm har alle brug for et åbningsmoment, der giver seeren en grund til at fortsætte.

Forskellen er bare, at på din hjemmeside har du måske 10-15 sekunder at arbejde med i stedet for 3. Det er stadig ikke meget. Og det er præcis det, jeg arbejder med, når jeg laver film – vi finder det rigtige åbningsmoment, inden vi skyder en eneste sekund. Læs mere om profilfilm eller virksomhedsfilm, eller tag fat i mig direkte.

Ofte stillede spørgsmål om hooks i video

Behøver alle videoer et hook?

Ja. Graden og typen varierer, men alle videoer skal tjene sig adgang til seerens opmærksomhed. Selv en video, der kun skal ligge på din hjemmeside, starter bedst med noget, der er visuelt eller indholdsmæssigt interessant fra sekund ét.

Er det ikke uærligt at starte med et provokerende spørgsmål, man ikke kan svare ja til?

Kun hvis du ikke besvarer det ordentligt bagefter. Et hook er et løfte – og et løfte skal holdes. Hvis du starter med “Hvorfor er 80% af alle virksomhedsvideoer tidsspilde?” skal du levere et svar, der giver mening. Gør du det, er det god kommunikation. Gør du det ikke, er det clickbait. Forskellen er, om du leverer.

Hvornår i produktionsprocessen tænker man hook ind?

Ideelt set fra starten – i manuskriptfasen, inden optagelserne begynder. Et godt hook kræver ofte specifikke optagelser: det actionfyldte åbningsklip skal planlægges, ikke tilfældigt dukke op i materialet bagefter. Og den provokerende påstand skal have et svar bagt ind i resten af filmen. Det er den slags detaljer, vi arbejder med i forberedelsesfasen.

Hvor langt må et hook være?

Tommelfingerregel: 1-3 sekunder på sociale medier. Op til 5-8 sekunder på en hjemmeside, hvor seeren aktivt har valgt at se videoen. Et hook er ikke en intro. Det er et øjeblik – en gnist – der antænder resten.

Kan man retroaktivt tilføje et hook til en eksisterende video?

Tit ja. Hvis du har rå optagelser, kan vi ofte finde et bedre åbningsklip, der bare ikke endte med at komme forrest i den endelige version. Og er videoen helt redigeret, kan man i mange tilfælde tilføje en tekstoverlay eller kortklip forrest, der fungerer som hook. Det er ikke altid den ideelle løsning – men det er bedre end en logoanimation.

Mere indsigt
og viden.

Guides, priser og erfaringer om film, foto, web og design – skrevet ud fra de opgaver, jeg løser hver uge.

film
+

Hook-generatoren: skriv dit emne, og få fem åbninger til din video

film
+

Sådan arbejder jeg med konceptudvikling i filmkampagner

film
+

“Den taler kun om dig selv” – den fejl der ødelægger de fleste virksomhedsfilm

web
+

CO2-neutral webhosting – hvad det egentlig betyder, og hvorfor jeg bruger det

Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.Lad os finde din historie.
KONTAKT

Fortæl mig om din udfordring. 30 min, gratis.

Det behøver ikke være en forkromet plan. Fortæl, hvad du gerne vil opnå, så finder vi sammen ud af, om det skal være et projekt eller et abonnement.

+45 61 68 40 72    ka@holycow.media

Skriv et par linjer – så vender jeg tilbage inden for én hverdag.

Holycow Media - Film, foto & webdesign
Adresse

Østerbro 4
5690 Tommerup St.

CVR 32797636

© Holy Cow Media 2026