Det er et af de spørgsmål, jeg oftest får. Og det er desværre et af dem, der er sværest at besvare med et enkelt tal – fordi priserne på hjemmesider svinger enormt.
Lad mig give dig mit ærlige overblik. Du kan også se eksempler på mine webdesign-projekter for at danne dig et billede af niveauet.
Hvad påvirker prisen på en hjemmeside?
Det vigtigste er omfanget: Hvor mange sider og undersider? Skal der laves tekst og billeder fra bunden? Er der behov for særlige integrationer?
Dernæst designkompleksiteten: En simpel side koster markant mindre end en fuldt specialdesignet løsning med animationer og custom grafik.
Hvad tager jeg for en hjemmeside?
Simpel præsentationshjemmeside — fra ca. 25.000–35.000 kr. ex. moms
En enkel og veldesignet side med 1-4 undersider: forside, om os, ydelser, kontakt og evt. en cases- eller blogside. WordPress og Elementor Pro, responsivt design, grundlæggende SEO-opsætning.
Mellemstor hjemmeside med mere indhold — fra ca. 35.000–45.000 kr. ex. moms
Større virksomheder med mange ydelser, produkter eller cases. Tilpasset design, animationer, formularer og integrationer.
Stor hjemmeside med animationer, film og foto — fra ca. 45.000–100.000 kr. ex. moms
Det er her, tingene for alvor hænger sammen. En hjemmeside i dette segment er ikke bare design – den er bygget op om eget visuelt indhold: en profilfilm på forsiden, professionelle fotos fra virksomheden og animationer, der understøtter fortællingen. Passer til virksomheder, der vil skille sig ud og visuelt vise at de er professionelle og et trygt sted at handle.

Hvad er inkluderet hos mig?
Alle mine hjemmesideprojekter starter med en analyse – af din virksomhed, din målgruppe og hvad siden skal opnå. Herefter lægger vi en strategi for design og kommunikation, inden vi overhovedet åbner et designprogram. Det er det arbejde, der gør forskellen på en hjemmeside, der ser god ud, og én der rent faktisk virker.
Selve designet starter med et udkast til forsiden. Når vi er enige om retningen, arbejder jeg videre med undersiderne – altid i tæt dialog med dig undervejs. Du betaler først sidste rate, når du har godkendt hjemmesiden. Og du får 30 dages fuld garanti bagefter, så hvis noget dukker op i den første periode, retter jeg det straks.
Du ejer alt. Hjemmesiden, koden, indholdet – det hele er dit. Ingen månedlig binding, ingen lås til en platform du ikke kontrollerer. Jeg bygger i WordPress, fordi det giver dig en langtidsholdbar løsning, du selv kan opdatere.
Og en ting mere: alle mine kunders hjemmesider hostes på CO2-neutral webhosting placeret i EU. Det giver GDPR-compliance fra dag ét, anstændige load-tider – og dig og mig lidt ro i samvittigheden ift. planeten.
På det tekniske plan sørger jeg for, at siden loader hurtigt, at overskrifterne har de rigtige tags til Google, og at sitemapet er indsendt til Google Search Console fra dag ét. Grundlæggende SEO er altid inkluderet – det er ikke et tilkøb.
Og så er der det, som jeg mener adskiller mig fra de fleste: jeg kan levere film og foto til hjemmesiden også. Det giver et visuelt sammenhæng, som er svært at opnå, når man henter indhold fra tre forskellige leverandører. Se mine cases for eksempler, eller kontakt mig for et tilbud.
Din hjemmeside skal ikke bare se god ud – den skal samle leads
Det er noget, jeg taler med næsten alle mine kunder om. En hjemmeside, der ikke aktivt opfordrer besøgende til at tage kontakt, er en hjemmeside, der arbejder halvt. Og det er synd, fordi din side er åben 24 timer i døgnet – den kan sagtens arbejde for dig, også når du sover.
Leadindsamling handler ikke om at være sælger. Det handler om at gøre det nemt at tage det næste skridt. For nogen er det en simpel kontaktformular. For andre er det et tilbud om et gratis opkald, en downloadbar guide, en tjekliste eller tilmelding til et nyhedsbrev. Det vigtigste er, at der er et naturligt næste skridt – og at det er let at tage.
Jeg bygger altid leadindsamling ind i de hjemmesider, jeg laver. Det kan være formularer med specifikke felter tilpasset din branche, pop-ups der aktiveres på det rigtige tidspunkt, eller integrationer til systemer som Mailchimp, HubSpot eller ActiveCampaign. En formular, der sender en automatisk bekræftelse og notifikation til dig med det samme, er langt mere professionel end én der bare siger “tak”.
Og så er der det strategiske lag: hvilken type lead er mest værdifuld for dig? En person der udfylder en kontaktformular er varmere end én der tilmelder sig et nyhedsbrev. Det er forskellig information, du kan handle på – og det påvirker, hvordan vi designer dine call-to-actions og flows. Det er den slags overvejelser, vi altid tager med i processen.
Ofte stillede spørgsmål
Er hosting inkluderet i prisen?
Hosting er ikke inkluderet i projektprisen, men jeg hjælper med at sætte det op. Hosting koster typisk 1.000–3.000 kr. om året.
Kan jeg se den hjemmeside, inden den går live?
Ja, altid. Hjemmesiden bygges på en testserver og gennemgås med dig, inden vi gør den tilgængelig. Vi går først live, når du godkender hjemmesiden.
Hvad sker der, hvis jeg vil have rettet noget efterfølgende?
Mindre rettelser i de første 30 dage er inkluderet. Efterfølgende tilbyder jeg vedligeholdelsesaftaler eller fakturerer pr. time.